NYT
Nyt fra Hannemann Galleri i januar 2026
Det er januar, om lidt er halvdelen af vinteren gået, og kyndelmisse slår sin knude. Hvis du går forbi galleriet på Værnedamsvej og kigger ind gennem vinduet, vil du se et væld af nye værker og farver. Du vil måske også møde sedlen “Ring endelig” på døren – og det er ment helt bogstaveligt. Mette er nemlig ofte kun fem minutter væk, hvor hun arbejder på nye værker i sit atelier i “Det Gule Baghus” på Skt. Knudsvej. Herunder får du et smugkig på to helt nye værker, som stadig er i proces. Er du nysgerrig på Mettes værker, kan du se mere på hjemmesiden www.hannemann.dk eller følge med i processen på Mettes Instagram. Du er altid meget velkommen til at kigge forbi galleriet – og ring eller skriv gerne på forhånd, hvis du vil være sikker på, at vi er der. Vi åbner også meget gerne efter aftale. Kærlig hilsen Hannemann Galleri
16. januar 2026
Nye keramiske værker fra Guldagergård i galleriet
Mette Hannemann viser nye keramiske værker skabt på Guldagergård samt oliemalerier, gouacher og papirarbejder i Hannemann Galleri.
25. september 2025
CLAYTOPIA: "Mens vi venter..."
Sommerudstilling med Mette Hannemanns keramiske værker i krydsfeltet mellem farve, form og poesi – skabt specielt til CLAYTOPIA på Guldagergård. Udstillingen "Mens vi venter..." kan opleves frem til 31. august. 🔗 www.claytopia.dk
7. august 2025
Mette Hannemann - I flow på Guldagergård
Onsdag d. 9. juli – 31. August 2025, til CLAYTOPIA udstillingen "Mens vi venter...", vil Mette Hannemann præsentere sine nyeste keramiske værker.
15. maj 2025
Denne blog er ikke tilgængelig lige nu. Prøv at opdatere siden eller tjek igen senere. Beklager ulejligheden